I weekenden var vi nogle stykker, der følte trang til et par gode oste og tilsvarende vine. På Bedford Avenue i Williamsburg ligger der den bedste ostebutik - og ikke nok med, at de har gode oste - de forstår sig også på kundepleje.
Som man kan se på skiltet i vinduet, tilbyder de at tilføje dig til deres database, så du nemt kan se, hvad du tidligere har fået af forskellige oste. På den måde er det intet problem at finde tilbage til dine yndlingsoste.
Det er en imponerende lille detalje hos den hyggelige delikatesse. Vi elsker, når startups har ekstra små services som denne hos Bedford Cheese Shop. Det er præcis sådan nogle ting, der gør én glad og giver lyst til at komme igen.
Skulle man dog ikke lige have mulighed for at komme igen med det samme, er der også råd for det! Man går bare ind på forretningens hjemmeside og opretter en konto og købe ost online. Det er ostehandel anno 2008!
Butikken inspirerer os og kan sikkert gøre det samme for andre startups. Ved hele tiden at tænke i at udvide vores services, kan vi tiltrække flere kunder - og holde fast på dem, vi har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar