torsdag den 1. maj 2008

Er det nu forbudt at drømme?

De fleste amerikanske entrepreneurer, der starter en virksomhed, vil gå nedenom og hjem. Sådan lyder statistikken fra getentrepreneurial.com i hvert fald: Ca. 80% af dem, der starter en virksomhed i USA i dag, har ikke længere virksomheden om 5 år. Det er et stort tal.

Ifølge hjemmesiden skyldes det, at mange har store fremtidsplaner for deres virksomhed, men glemmer at tænke på, at det i første omgang handler om at overleve - og om at være handlingsorienteret. Det, der sker, er, at mange må dreje nøglen hurtigt om, fordi de ganske enkelt ikke kan betale basale regninger, som f.eks. huslejen.

Betyder det, at man drømmer for stort i "the land of opportunities"? Hos Startup Company arbejder vi med drømme og overlevelse på én gang. Det er vigtigt at drømme stort! Vi skal have en mission, som kan inspirere os til at tænke kreativt og drive os fremad. Men vores arbejdsform må samtidig være baseret på det afgørende spørgsmål: Hvad er næste skridt for at få mig og min virksomhed derhen, hvor jeg gerne vil have, at vi skal være? Hvad skal jeg helt præcist gøre i morgen?

Det er denne tanke, vi vil arbejde på at udbrede herovre. Vi vil hjælpe andre med at få deres store planer og drømme omsat til helt konkrete skridt til at få den spirende virksomhed til at blomstre. Og måske fostre nye drømme.

Ingen kommentarer: